Muldvarpen
Fælles træk for både Muldvarpen og Mosegrisen er at de ofte kommer og laver "rod" ved vore boliger.
Desuden kan det være decideret farligt at ride på sin hest hvor, muldvarpen eller mosegrisen har lavet gange. Muldvarpen kan også gøre stor skade på køkkenhaven, samt komme til at grave rødderne over på frugt træer og buske. Muldvarpen og Mosegrisen bekæmpes med de samme redskaber og gasart, men der bruges forskellig fremgangsmåde og metode.
Finito Skadedyr, kan hjælpe med Akut bekæmpelse og Forebyggende Sikringer mod bl.a. Muldvarpe og Mosegris.
(Der bruges altid den mest miljøvenlige metode og godkendte gift.)
Herunder er listet data om Muldvrapen.
Størrelse
Muldvarpen er et lille dyr, der måler 15-18 cm fra snudespids til halespids, og som vejer mellem 75 og 95 gram. Hannerne er lidt større end hunnerne, men ellers ligner de to køn hinanden.
Med den cylindriske krop, det spidse hoved og de specialiserede forfødder ligner muldvarpen ikke andre danske pattedyr.
Pelsen er tæt og sort, og dens særlige struktur med under uld og dæk hår der er næsten lige lange, og som er filtret ind i hinanden, så der skabes en elastisk overflade, som gør det muligt for muldvarpen at bevæge sig både frem og tilbage i gangene, uden at den får jord i pelsen.
Forfødderne er specialiserede til gravning ved at håndfladen er stor og hænderne drejet udefter.
Muldvarpen har ingen ydre ører og dens meget små øjne er næsten skjult i pelsen.
Levesteder
Muldvarpen bygger gangsystemer i jorden, hvor jordlaget er blødt og dybt, og hvor der er rigeligt med føde.
Den er sjælden i nåleskov, men findes ellers i mange typer habitat, især enge, græsarealer, dyrkede arealer, løvskov og i haver. Et gangsystem kan være op til 200 meter langt.
Selvom muldvarpen kan finde på at søge noget af føden på jordoverfladen, finder den langt det meste i gangsystemerne.
Muldvarpen lever alene, men i april-maj mødes hanner og hunner for at parre sig. Efter fire ugers drægtighed føder hunnen et kuld på 2-6 unger. Indimellem får muldvarpen endnu et kuld unger i sensommeren. Ungerne kan efter fire-fem uger selv søge føde i gangsystemet.
Føde
Regnorme udgør langt den største del af muldvarpens føde, men også insektlarver af bl.a. sommerfugle og biller samt andre smådyr indgår i fødevalget.
Fjender
Muldvarpen indgår jævnligt i musvågens og natuglens fødevalg, men ræv og grævling kan også finde på at æde en muldvarp.
Finito Skadedyr, kan hjælpe medakut bekæmpelse og forebyggende sikringer mod bl.a. muldvarpe og mosegris
Finito kommer over hele Sjælland, Lolland og Falster.