Mosegrisen
Mosegrisen, kan den volde stor skade på køkkenhaven, samt frugt træer og buske, ved simpelthen at æde rødderne.
Det kan være decideret farligt at ride på sin hest hvor, der er lavet gange af enten muldvarpen eller mosegrisen. Der anvendes stort set de samme redskaber og gift, til Mosegrisen og muldvarpen, men der bruges forskellig fremgangsmåde og metode. Det fælles træk for dem begge, er at de tit og ofte kommer og laver "rod" ved vore boliger.
Finito Skadedyr, kan hjælpe med Akut bekæmpelse og Forebyggende Sikringer mod bl.a. Muldvarpe og Mosegris.
(Der bruges altid den mest miljøvenlige metode og godkendte gift.)
Herunder er listet data om Mosegrisen.
Fakta om Mosegrisen
Størrelse
En mosegris vejer omkring 200-300 gram, og den måler fra snudespids til halerod 12-20 cm, mens halen er omkring 10-15 cm lang.
Hovedet er afrundet i formen, og ørerne er små. Som andre gnavere, er fortænderne rodåbne, hvilket betyder, at de vokser hele livet.
Den tykke pels er mørkebrun på oversiden, mens den på undersiden er gråhvid eller lysebrun.
På begge sider af kroppen har den en kirtel, som afsondrer et sekret, der afsættes på vegetationen og lign., de steder dyret færdes.
Levesteder
Mosegrisen lever især langs vandløb, søer, damme og moser, hvor der er en relativ konstant vandstand. Her graver den lange gangsystemer i brinkerne, og gangsystemerne indeholder yngle og hvile rede og om vinteren tillige forråd. Men mosegrisen kan også findes i naturtyper, hvor der ikke er vand, og også her graver den gangsystemer i jorden. Derudover er der nogle mosegrise, som lever ved vand i sommerhalvåret, og på tørre arealer om vinteren.
Når mosegrisen søger føde svømmer den oftest rundt i tæt vegetation for at undgå rovdyr, og hvis den lever på steder uden vand, fouragerer den i nærheden af gangsystemet.
Både hanner og hunner hævder territorier, men hannernes er større, og kan overlappe flere hunners territorier. Territoriet forsvares aggressivt mod artsfæller af samme køn.
Ynglesæsonen varer som regel fra marts til november, og i den periode kan mosegrisen få op til fem kuld med hver 4-8 unger. Hunnen er drægtig i tre uger, og kort efter fødslen er hun klar til at parre sig igen. Ungerne dier i to til tre uger, hvorefter de er i stand til at klare sig selv. Unger fra sæsonens første kuld vil kunne nå at reproducere sig i samme sæson som de er født.
Føde
Græs, urter, rødder, frø og frugter udgør størstedelen af føden, men mosegrisen tager indimellem også dyrisk føde som snegle og muslinger. Afgrøder som eksempelvis kartofler tages også.
Fjender
Lækat, ilder, rørhøg, musvåge og ræv er blandt de rovdyr, der har mosegrisen på menuen.